Hvis du mærker presset for den bæredygtige omstilling fra kunder, konkurrenter eller lovgivning, eller du bare kan se på klodens udfordringer, at du er nødt til at gøre din del, så er det muligt at få tilskud til både rådgivning og uddannelse.
Fx gennem SMV Grøn, der er en virksomhedsrettet national indsats, som gennemføres i samarbejde med Danmarks 6 erhvervshuse. Det samlede tilsagn er på 120 mio. DKK.
BetterGreen kan hjælpe din virksomhed fx med rådgivning i forhold til den overordnede indsats. Dvs. en screening af virksomhedens aftryk på miljø og klima og en plan for afgørende indsatser, der adresserer både miljø, klima (evt. FN’s Verdensmål) og forretning.
Det kan også være du har brug for konkrete elementer som hjælp til certificering, klimaregnskab eller livscyklusvurdering (LCA).
Det er muligt at søge SMV-Grøn uanset om du er nybegynder i den grønne omstilling eller om du er godt i gang. Støttebeløbet er mellem 50- og 150.000 kr. Det er også muligt at få dækket 25% af omkostningerne ved en investering (du kan max få godtgjort 150.000 kr.)
SMV Grøn åbner for nye ansøgninger den 24. januar 2022 til 18. feb. 2022, kl. 12:00.